Skip to main content

Hvalpe

Her kan du læse mere omkring priser, ventelister og valg af hvalp. Vi tilbyder altid vores ekspertise, således at det bedste match mellem familie og hvalp bliver fundet.

Miniature American Shepherd hvalp

Forløbet ved køb af hvalp

Pris

Prisen for i hvalp på 8 uger er 18.000,-

I prisen indgår købsaftale fra DKK, DKK stambog, EU pas, hvalpen er af dyrlæge erklæret sund og rask, hvalpene er vaccinerede og har fået chip, der medfølger hvalpefoder til den første tid, legetøj, et lille tæppe der dufter velkendt, sådan at hvalpen hurtig bliver tryg i de nye omgivelser

Forældrene er undersøgt for arvelige sygdomme og røntgen fri for Hofteledsdysplasi, albueledsdysplasi, øjensygdomme og andre arvelige sygdomme.

Vi er uddannet DKK opdrætter og følger nøje nyeste viden indenfor avl og sundhed. Dette er også en sikkerhed for dig som hvalpekøber, idet der er krav til en DKK opdrætter

Valg af hvalp

Her kan du vælge om du ønsker en han eller en tæve. Det er også muligt at ønske en pelsfarve, men det afgørende er om hundens temperament og sind passer til netop din familie.

Når hvalpene fødes tilbydes nye hvalpekøbere fra ventelisten en hvalp, herefter skal der betales et depositum ( 8000,-), der fratrækkes købsprisen. Der vil være 2 besøgsdage og først ved 2. besøgsdag er hvalpene uddelt til de forskellige familier.

Der laves mentaltest på alle hvalpene, for at finde frem til hvalpenes styrker og svagheder og på den måde at kunne matche den rigtige familie til den rigtige hvalp. Denne udføres når hvalpene er ca 6 uger gamle. Mentaltesten kan også hjælpe til at finde frem til om en hvalp er f.eks. mere lyd følsom, derved kan vi under prægningen og den ny familie fokuserer på miljøtræning i forhold til hvalpens særlige behov.

Kom på ventelisten

Når du ønsker dig en MAS hvalp er det en god ide at skrive dig på venteliste i god tid.

Vi vil bestræbe os på at finde de rigtige familier til alle hvalpene. Derfor vil vi have brug for en kort beskrivelse af hvem i er og hvilke liv i kan tilbyde en MAS hvalp. Det er væsentligt for os at vide om der er børn i familien, om i har erfaring med racen eller erfaring med at have hund.

Vi vil gerne tilbyde alle den vejledning, der er behov for, sådan at det vil blive en succes at få et nyt familiemedlem.

20 41 09 07info@ebogaard.dk