Skip to main content

Vores hunde

Her kan du læse mere om vores hunde, se billeder og få indsigt i deres unikke personligheder og egenskaber.

Floki - avlshan

Floki

– Smuk Blue Merle hanhund klar til avl.

Floki er en livsglad og kærlig hanhund med et fantastisk temperament. Han er lærenem og elsker at arbejde – hvad enten det er træning, nye opgaver eller lange vandreture i naturen. Derhjemme nyder han roen i haven og er en trofast følgesvend.

Floki er venlig over for børn og trækker sig roligt tilbage, hvis legen bliver for voldsom, hvilket skaber en tryg atmosfære. Han nyder at lege med andre hunde, uanset størrelse, og har let ved at indgå i leg med dem.

Sundhedsstatus

Røntgenresultater

  • HD: A
  • AD: 0
  • OCD: Ikke påvist

Genetiske tests

  • NAD: Genotype N/N (Fri)
  • prcd-PRA: Genotype N/N (A – Fri)
  • MDR1: Genotype N/MDR (+/- – bærer, uden symptomer)

Ejer

Lene Heckmann
E-mail: Leneheckmann@gmail.com
Tlf. nr.: 26131566

Vi søger tæver med stamtavle og dokumenteret sundhedsstatus, der kunne være et godt match. Kontakt os gerne for stamtavle, billeder eller en uforpligtende snak om eventuel parring.

Scottie

Scottie er en sjov og kærlig lille svensk MAS, han er 39 cm og en rigtig gentlemand. Hans aktivitetsniveau er middel. Han bor på en gård med heste og følger med på arbejdet i dagligdagen. Han har meget let ved at lære triks, er imødekommende og kan rigtig godt lide alle mennesker. Scottie har været udstillet med fine resultater i Sverige.

Scottie ejes af Git Finke.

Billede af Candy

Candy

Candy er formentlig verdens sødeste hund. Hun er født og opvokset her hos os, da vi også har hendes mor Lucca. Hun er en meget rolig hund hjemme, hun stresser ikke, men er fyldt med glæde og fart på tur.

Hun er utrolig legesyg og meget glad for børn. Hun er opvokset sammen med børn, så hun har en forståelse for børns adfærd og det skræmmer hende ikke, når børn larmer og leger. Hun er ualmindelig kærlig og kælen vil gerne have vores og alle andre menneskers fulde opmærksomhed. Hun er bekendt med at hun vil blive kælet på maven, hvis hun ligger sig på ryggen med alle 4 ben i vejret, derfor gør hun ofte det.

Candy er ikke vagtsom, hun gør ikke, men når hun leger har hun mange sjove lyde. Hun kan lide at bære rundt på ting og tøj og det bliver derfor flyttet rundt på sko og strømper. Hun er meget lærenem og god til indkald. Hun har gået til agility og lydighed og klarer sig godt i begge discipliner.

Akim

Akim er en livsglad hanhund der elsker at lege- både med mennesker og andre hunde. Han elsker at løbe efter en god pind eller tilintetgøre en bamse med pivelyd. Han er en rigtig nem hund at have med overalt. Han går sjældent i snor og bliver altid tæt på. Han har i en periode været med på arbejde, hvor han er blevet en fast del af teamet på byggematriklerne.

Han elsker at svømme, sejle og være på telttur. Han er også en meget rolig hund, der gerne tager en masse lure op af dagen. Han er aktiv, når familien er aktiv og slapper af, når vi slapper af.

Akim er den bedste barnepige. Alle børn kan klappe, nusse og kysse. Han syntes bare det er dejligt, men bliver det for meget, går han stille væk.

Akim er alene hjemme hver dag, når vi er på job og det befinder han sig godt i. Så kan han få indhentet noget søvn og være klar til at tage gladelig imod os, når vi kommer hjem. Akim behøver ikke ud og gå tur hver dag. Vi bestræber os på det, men skal der ordnes ting derhjemme, befinder han sig rigtig fint med bare at være der. Så længe han er sammen med familien er han altid glad og tilfreds. På udstillinger klarer han sig rigtig godt. Han er aldrig stresset eller ufokuseret- for ham er det bare kvalitetstid.

Akim ejes af Astrid Gunlev.

Billede af Akim
Billede af Carla

JoJo aka Carla

En utrolig mild og blid selskabspapegøje, der elsker de mennesker hun kender, fremmede er hun lidt tilbageholdende overfor, når først de er set an så vil hun rigtig gerne snakke. Jojo er altid glad og elsker at bade ved stranden og gå tur, allerhelst lange ture i al slags vejr.

Hun er en super dygtig lydigheds hund og går lige nu i A klassen i Dch. Hun brænder for at få lov til at arbejde og bruge hovedet, hun er en hund der hellere vil træne med sin fører fremfor leg med andre hunde. Hun er meget opmærksom på sin fører og gør det bedste hun kan for at tilfredsstille. Hun er meget lærenem, og vil rigtig gerne lære nyt, man skal ikke træne mange gange før hun har fanget fidusen. Altså en utrolig skøn træningsmakker, der kun gør det hun skal. Hun er vild med udfordringer og er altid frisk på at prøve noget nyt.

Hun omgås rigtig gerne andre hunde, men det er få hunde hun gider lege med, skulle der være en hund der opsøger konflikt med hende, går hun sin vej, det gider hun ikke være en del af. Hjemme er hun rolig og afslappet passer dog på huset, og fortæller gerne at hun bor her når det banker på døren. Hun er en ude-hund og kan ligge i timevis på græsset og bare følge med i hvad der forgår omkring hende.

Jojo ejes af Rie Kastberg Sørensen.

Få den perfekte firbenede følgesvend

Kontakt os og hør om dine muligheder for at møde vores elskede Miniature American Shepherd-hvalpe personligt. Lad os hjælpe dig med at finde den perfekte firbenede følgesvend til dit hjem og familie. Kontakt os i dag for at planlægge dit besøg og oplev kærligheden til vores hvalpe på nært hold.

20 41 09 07info@ebogaard.dk
Billede af en Miniature American Shepherd